Åbner igen 10:00
Køb billet

Kompleks med 5 huse

Aalborggården ligger på hjørnet af Torvet og Søndergade og er det første hus i Den Gamle By, der blev hentet fra andre byer end Aarhus.

Aalborggården er et kompleks med 5 huse.

Empirehjørnehuset er er et pudset murstenshus i empirestil. Den lyserøde kalkfarve er den oprindelige. Empirehjørnehuset var indgangsbygning og beboelseshus i Den Store Købmandsgård. Komplekset lå i Jomfru Ane Gade. Købmand Jacob Kjellerups indrettede i 1807, den dengang nyopførte bygning og der er tale om et enestående originalt interiør.

Stenhuset
Ud mod torvet ligger stenhuset fra 1634, som også stammer fra Jomfru Ane Gade. Stenhuse var sjældne i de danske købstæder, da kun få borgere i 1600- og 1700-tallet havde råd til den slags prestigebyggeri. Ølkælderen ligger i denne bygning.

Tre-stokværkshuset
Også dette bindingsværkshus i tre stokværk stammer fra Den klingenbergske Gård, hvor det lå i Jomfru Ane Gade. Konstruktionen med stokværksfremspring gør hver etage lidt bredere og længere end den underliggende etage.

Grotumfløjen
Ca. 1580 Bindingsværkshus i renæssancestil. I stueetagen er indrettet boghandel og isenkræmmer, som indgår i Den Gamle Bys 1927-kvarter.

Bryggeriet
Huset er opført i 1570, og historikerne mener at det oprindeligt blev brugt som magasin og herberg i det øverste stokværk. Huset havde en ”hemmelighed” i karnappen – et gammeldags lokum. I karnappen var der hul i gulvet, og hemmeligheden hang oprindeligt ud over åen i Aalborg, så efterladenskaberne dumpede i åen.

Aalborggården blev åbnet i Den Gamle By i 1926.

 

Aalborggårdens historie
Husene fra Aalborgården var oprindelig en del af en stor købmandsgård, der lå ud til fjorden mellem Jomfru Ane Gade og Grotumgade. Komplekset blev fredet i 1918, men måtte få år efter alligevel rives ned. Fra 1799 til 1844 ejede overkøbmand Jacob Kjellerups den, og derfor har den båret hans navn. Bygningskomplekset blev også kaldt Den Klingenbergske Gård efter dens sidste ejer - Etatsråd H. Klingenberg. Bygningerne blev opført mellem 1570 og 1807.

Isenkræmmeren og Boghandleren