Åbner igen 10:00
Køb billet

Skolestue og skolelærerens hjem

Op ad trappen fra det lille torv ligger skolen.  Den enkle bindingsværksbygning fra 1741 er fra Strandgade i Kerteminde, hvor den udgjorde rammen om Kertemindes danske kristendomsskole. Bygningen, der blev genopført i Den Gamle By i 1935, er indrettet som en mindre købstadsskole fra midten af 1800tallet.

Skolestue
Børnenes træsko var beskidte når de kom i skole. Derfor skulle de tage dem af og sætte dem i reolen til venstre for døren. For ikke at komme til at fryse satte børnene fødderne op på tværpindene under pulten.

Børnene underviste hinanden i små grupper. De mindste elever lærte at forme bogstaver med en fjerpen i sandbordet, der står ved væggen til højre i rummet. Når de blev ældre, skrev de med griffel på tavle, og de ældste skrev med pen og blæk på papir.

Skolelærerens hjem
Hjemmet er beskedent indrettet med en gammel sofa af birketræ, et simpelt bord, nogle malede træmøbler og en del bøger.