Amaryllis / Ridderstjerne / De Fire Verdenshjørner – Hippeastrum.
Nu kommer den tid, hvor julens planter igen indtager stuerne med dejlige dufte og smukke farver og former.
Mange af de stueplanter vi elsker at fylde huset med op mod jul, er tropiske og subtropiske planter, som vokser i haver og natur under sydligere himmelstrøg.
Stueplanterne, som vi finder hos blomsterhandlerne er dog ofte langt fra de oprindelige vilde arter, men er krydsninger af forskellige arter og sorter.
Den velkendte Julestjerne vokser som hække om haverne på Madeira, Julekaktus hænger højt oppe på klipperne i Brasiliens regnskove, og Amaryllis / Ridderstjerne trives i den sydamerikanske varme.
Ridderstjerne er julens smukkeste blomst
Mon ikke de fleste kan være enige om, at Ridderstjerne er en af julens smukkeste blomster, og alt efter smag og behag den allersmukkeste. Denne løgvækst er virkelig imponerende med sine fire kæmpestore, tragtformede blomster på hver af de en eller to høje, tykke, ranke og bladløse stængler.
Der findes Ridderstjerner i rigtig mange variationer indenfor den hvidrøde farvescala. Farverne spænder fra hvid eller creme over mange rosa nuancer til klar eller dyb rød. Der er tofarvede eller stribede blomster. De fleste er enkle, men der findes også løg med dobbelte amaryllis.
De Ridderstjerner, der hyppigst dyrkes i dag, hører til en gruppe, som kaldes Hippeastrum hortorum. Den er opstået ved krydsning af flere Hippeastrum-arter, og der er mange forskellige sorter i handelen. Til potteplantebrug foretrækkes kortstilkede typer, og til snitbrug foretrækkes langstilkede typer.
Amaryllis / Ridderstjerne / De Fire verdenshjørner
Ja, kært barn,- mange navne, som man siger. I dag er denne smukke og imponerende løgplante nok mest kendt under navnet Amaryllis, mens de ældre generationer bruger de gamle navne Ridderstjerne eller De Fire Verdenshjørner.
Hvorfor kaldes Ridderstjernen for Amaryllis
Når den sydamerikanske Ridderstjerne ofte fejlagtigt kaldes Amaryllis skyldes det, at den ligner den sydafrikanske Amaryllis, med det danske navn Belladonnalilje, så meget, at botanikeren Carl von Linné tog fejl og navngav den Amaryllis equestris.
Ridderstjernen i knop klar til udspring.
Blomsterne folder sig ud over nogle få dage.
Ordet amaryllis kommer fra græsk og betyder ”den strålende hyrdinde”. Equestris hentyder til det latinske ord for hest, equus, hvilket skyldes, at blomstens bægerblade på et særligt tidspunkt under udspring står lige op som ørene på en hest.
En specialist i amaryllisfamilien fandt dog allerede i 1800-tallet ud af, at den sydamerikanske art ikke var nært så beslægtet med den sydafrikanske, som man troede. Han gav den det nye navn Hippeastrum, som kommer af det græske ord hippeos som betyder hest eller rytter, og astrum, som betyder stjerne.
Heraf det gamle danske navn Ridderstjerne, som således er det mest korrekte. Men selvom denne navneændring altså forekom for mere end 200 år siden, så hænger amaryllisnavnet stadig ved den fine stjerne.
Ridderstjernens farver spænder fra hvid eller creme over mange rosa nuancer til klar eller dyb rød.
Plantning og pleje
– En Amaryllis kan blive meget høj, så vælg en potte der står godt, og som kun er nogle få centimeter bredere end løget. Vælg helst en potte med underskål, så du kan vande løget nedefra.
– Læg et lag lecakugler eller potteskår i bunden af potten, så løget ikke kommer til at stå i vand, og fyld op med pottemuld.
– Sæt løget så halvdelen af det er over jorden. Løg der står for dybt kan nemt kan rådne.
– Vand først når blomsterstængelen kommer op. Vand sparsomt, og ikke direkte på løget. For meget vand gør at blomsterstænglen vokser for hurtigt, og styrker bladvæksten i stedet for at danne blomst.
– En Amaryllis behøver ikke at blive plantet i jord, den kan sagtens stå i f.eks. sten, mos eller sand.
– Amaryllis fungerer udmærket som snitblomst. Som snitblomst har Amaryllis samme holdbarhed som hvis blomsten blev siddende på løget.
Ridderstjernens løg kan genbruges
– Efter afblomstring skæres de lange blomsterskafter af lige over løget, mens bladene bliver på deres plads.
– Herefter vandes planten som en anden potteplante, men husk gødning i vandet, så løget får næring og bliver fyldigt.
– I august-september stoppes vandingen, hvorefter bladene visner, og løget gemmes hen et mørkt og tørt sted med temperatur omkring 12-15 grader.
– I november er løget klar til ny drivning.
Virginsk Vinterbær med de intens røde bær på de nøgne grene er en flot kontrast til julens grønne farver.
Grene med røde bær
Disse flotte gråbrune grene med de knaldrøde bær er de senere år blevet et must i vaserne op mod jul, og er næsten ligeså uundværlige som hyacinter, når man pynter op i potter, krukker og vaser.
Her i weekenderne op mod jul er der julesalg i Paradedrivhuset i Bernstorffs Handelsgartneri, hvor vi blandt andet sælger Ilex-grene.
Når jeg har været ekspedient i drivhuset, har jeg ofte fået en del spørgsmål fra kunderne omkring disse Ilex-grene. For at imødekomme spørgelysten er der hermed lidt information om grenene med de julefarvede bær.
Navnet er Virginsk Vinterbær
I de fleste blomsterbutikker bliver de solgt under navnet Ilex-grene, men enkelte steder har jeg set dem nævnt med det mere poetiske navn Vinterbær. Det korrekte danske navn er Virginsk Vinterbær, og den latinske betegnelse er Ilex verticillata.
Busken kan vokse i Danmark
Ilex er en slægt af stedsegrønne buske og træer i Kristtorn-familien, som består af ca. 400 arter.
En af disse arter er Ilex verticillata, som nævnt med det danske navn Virginsk Vinterbær. Denne art stammer fra Canada og det sydøstlige USA, hvor den vokser i vådområder og sumpe. Busken er hårdfør og kan også vokse i Danmark.
Busken bliver indtil 3 m høj og har en langsom, stivgrenet og åben vækst. Modsat den almindelige stedsegrønne Kristtorn er denne art løvfældende.
Vinterbær blomstrer fra april til juni. Bladene er fint savtakkede og fældes tidligt om efteråret. De smukke røde frugter bliver siddende til langt ud på vinteren, og kaldes i USA for ”winterberries”, – så det er jo nok herfra vi har det danske navn.
For at få de eftertragtede bær skal man plante både hun- og hanplanter, da de røde bær kun fremkommer på hunplanterne.