Kalenderen siger marts 2020, den første forårsmåned, – i skrivende stund skinner solen og fuglene synger.
I næste måned er det påske.
Sen frost. Flair tulipaner.
I Den Gamle By pynter vi op til påske i år, og derfor forbereder gartnerafdelingen blomsterdekorationer, som handelsgartnerne forhandlede dem i 1920’erne. De skal anvendes i de to 1927-boliger i Den Gamle By. DSB-funktionærens bolig i det sønderjyske hus fra Havbogade i Sønderborg og familien Wahlstrøms hjem fra Lemvig, hvor familien i mange år drev modistforretning. Modist er det fag, hvor man pynter og syr hatte. Hattemager er et helt andet fag, som vi også viser i Den Gamle By.
Erantis i Den Gamle By.
Den aarhusianske avis, ’Demokraten’, gav 9. april 1924 gode råd om pynt og servering til påske. Avisen var socialdemokratisk og omtalte naturligvis intet om de kristne aspekter ved påske. Artiklen starter:
”Det er atter Paaske, og vi gør, hvad vi kan, for at bringe Foraar og Glæde ind i vort Hjem. Paa Bordet og i Stuen kan vi pynte med Paaskeliljer og Erantis, hvis gule Farve lyser op som Solskin i den mørke Stue./ Paa Bordet vil de smaa Erantis se nydelige ud, tre og tre i smaa Krukker eller Glas.”
‘Demokratens’ journalist nævner påskeliljer, og ifølge V. J. Brøndegaards pragtfulde værk ’Folk og Flora’ har påskeliljer været forbundet med påsken lige siden midten af 1600-tallet. De fleste kender nok Grundtvigs salme ”Påskeblomst, hvad vil du her” fra 1817, hvor han simpelt hen gør blomsten til et symbol på opstandelsen. I femte vers lyder det:
Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.
Påskeliljer i Den Gamle By.
I samarbejde med gartnerafdelingen er jeg gået en anden vej end ’Demokraten’ og har som kilde brugt bogen ’Dekoration og Binderi’ fra 1924 af overgartner ved Det kongelige danske Haveselskabs Have i København, Jens K. Jørgensen, og Kongelig Hof- Blomsterhandler Wilhelm Egly. Specifikt bogens afsnit om ’Blomsterkurve og Jardinièrer’ er vores kilde – en jadiniére er en blomsterskål eller et blomsterbord. DSB-funktionæren har villet glæde sin unge kone med en købt dekoration, og i Wahlstrøm-familien har de haft alt for travlt med de nye, moderne forårsmodeller i hatte til selv at have tid til at skabe dekorationer til stuerne.
DSB-funktionæren falder for en dekoration i den billigere ende af prislisten, for han er fornuftig med sin økonomi. Så han vælger den kurv, som gartnerne selv omtaler som ”En billig og dog fiks og nydelig lille Ting” – og han behøver ikke at fortælle sin kone, hvad den har kostet.
Kurv med violer og tazetter
Jørgensen og Egly forklarer om brugen af kurve, at man kan fylde dem med vådt sand eller mos, og hvis man vil bruge afskårne blomster, kan man med held placere brugte blikdåser med vand i bunden af kurven. Den dyblilla kurv bliver fyldt med hornvioler, lysegule tazetter og fremdrevne lyslilla lathyrus, som også kaldes ærteblomster. De grønne blade i kurven er Adiantum, på dansk venushår. I min barndom sagde de altid i gartnerforretningen, når min mor købte en buket: ”Ska’ der grønt ved?” – ja, det skulle der! Grønt og blomster klæder hinanden.
Den travle modistfamilie i Lemvig har haft råd til en lidt dyrere dekoration, der samtidig har haft en længere holdbarhed. Hertil pynter gartnerafdelingen en lerskål med dobbelte, røde tulipaner af sorten Rex robrorum sammen med en anden adiantum og tulipanblade.
Lerskål med tulipaner og adiantum
Allerede i Danmarks ældste havebog, Hans Rasmussøn Blocks ”Horticultura Danica” fra 1647, er der afbildning af tulipanerne i blomst. Det er den bog, der har dannet udgangspunkt for Den Gamle Bys renæssancehave ved Borgmestergården. Brøndegaard citerer i ‘Folk og Flora’ mange slags tekster om blomster, og jeg kunne ikke stå for dette citat om tulipanens skønhed: ”Dens dejlighed er den samme som de dumme og hjerteløse kokotters, der uden medlidenhed og tilfredsstillelse ser mændene ruinere sig for deres skyld.” Tulipanen er troløs som en letfærdigt levende kvinde, som ’kokotte’ blev forklaret med i 1928.
Jørgen og Egly skriver om dekorationen: ”En ganske almindelig Salgsgenstand i enhver Blomsterforretning….”
GOD PÅSKE i Den Gamle By.