Hung Thanh Nguyen ved en muret mistbænk i Gartneriet
Vejene til at vælge en uddannelse som gartner kan være mange. For nogle år siden uddannede Hung Thanh Nguyen sig til sælger og arbejdede flere år i en tøjbutik. En dag anskaffede butikken nogle kaktusplanter, og det blev Hungs opgave at passe dem. Så begyndte han at interessere sig for potteplanter, ikke kun kaktus, men potteplanter i almindelighed. Det førte til, at han selv begyndte at købe planter, ikke bare et par stykker til at pynte lidt op i vindueskarmen, men mange, så de måtte stå på altanen. Den er 10 kvadratmeter, og det gav plads til 100 potteplanter. Det var ikke kun en forbigående dille, Hung fandt ud af, at han i det hele taget havde lyst til at arbejde med planter og jordbrug. Han opgav at sælge tøj og søgte ind på gartneruddannelsen på Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus (Beder Gartnerskole). Hans uddannelse begyndte med et 10 ugers grundforløb på skolen, og derefter søgte han ind som gartnerelev i Den Gamle By, hvor han begyndte den 1. april.
Den 4. juli snakkede jeg med Hung og fulgte ham en overgang rundt på museet for at få indtryk af, hvad hans arbejdsdag kan indeholde på en tilfældigt valgt sommerdag.
Museet har hønsehold to steder. Præsteenken i Eilschous Boliger har en lille flok høns, der går rundt i gården om dagen og ellers holder til i deres ’hønsehus’, et rum i udhuset, og i Havbogade er der en lille, lukket hønsegård med hønsehus. Desuden har vi en flok gæs, der i løbet af dagen kan træffes forskellige steder i byen.
Præsteenkens høns ser, hvad de kan finde mellem stenene.
Den 4. juli havde Hung indledt arbejdsdagen med sin faste morgentjans, som er at lukke høns og gæs ud fra deres huse og give dem frisk vand og foder. Derefter gik han i gang med det egentlige gartnerarbejde, og den dag var han begyndt med at hente små kål- og artiskokplanter, som gartnerne har drevet frem i en muret mistbænk i Handelsgartneriet Bernstorff.
Små kålplanter, drevet frem af Den Gamle Bys gartnere
Planterne står i potter, nogle få planter i hver potte
Hung plantede først kål i en mistbænk bag dampvæveriet, og så fortsatte han til Skolemesterens have, hvor der både blev plantet kål og artiskokker. Foreløbig ser planterne ikke ud af meget, men kålen er hvidkål, som forhåbentlig får hoveder, der til efteråret kan høstes og spises. Desværre kan diverse larver og duer gøre sig gældende, larverne gnaver, og duerne spiser bladene, hvis de kan komme af sted med det.
Hvidkålen skal plantes efter en snor
Snoren er trukket, og så i gang med at plante, helst uden at træde i den løse jord
Fire små planter, der gerne skal stå med hvidkålshoveder til efteråret
Den ene plante plantes efter den anden…
… og til sidst står der en lang række
Da kål og artiskokker var plantet, fortsatte Hung ned til Frk. Wahlstrøms have, den nederste af haverne i Den Gamle By. Der har vinen sat små klaser.
Vinranker med små klaser
Druerne bliver aldrig ret store, men de kan blive spiselige, når vi kommer længere hen på året. Hvis det ligefrem skal blive en fornøjelse at spise dem, forudsætter det, at de kan få noget saft og næring fra ranken, men uheldigvis er druerankerne også begyndt at sætte lange, kraftige skud uden klaser. De nye skud kan suge en masse kraft fra planten, hvis de får lov at udvikle sig, så nu var det på tide at få dem klippet væk. Så er der håb om spiselige vindruer. Som sagt bliver de aldrig ret store, men hen på sensommeren kan de blive ganske lækre, så man kan gå og smånippe af dem.
Hung har fundet et langt skud uden druer
Klip! Væk!
Og da jeg nu var der sammen med Hung, kunne jeg spørge, om busken ved siden af vinen virkelig er, hvad den ser ud til, nemlig en figenbusk, eller bare noget, der ligner.
En umoden figen
Det er virkelig en figen, fik jeg at vide, men vi tvivler begge to noget på, om fignerne nogen siden bliver fuldmodne.
Vi traf også en kvinde, der tilsyneladende stammede fra en anden tid.Ved nærmere eftersyn viste det sig nu at være Gitte Gartner eller Gitte Røn, der er formand for gartnerafdelingen. Hun hengav sig til nydelsen af en rose eller måske snarest til forundring over dens besynderlige farve.
To roser, til højre Rosa centifolia á fleurs doubles violettes og til venstre gartnerformand Gitte Røn
Arbejdet som gartner i Den Gamle By en mangesidigt. I et moderne gartneri har drivhusene klimastyring og automatisk vanding, men gartneriet i Den Gamle By er af gode grunde ikke moderne. Her åbner og lukker gartnerne selv drivhusenes vinduer og vander potteplanterne med vandkande. Desuden skal planterne ses efter, pilles, nippes og klippes, og der er nok at se til; men Hung er stadig glad for potteplanter, så han kan lide at nusse om dem, og jeg skulle endelig komme med ind og se, hvor smukt de blomstrer i de store drivhus i denne tid. Og da vi nu alligevel var der, skulle der lige nippes og klippes lidt.
Blomstrende potteplanter i lange baner
En ranke er blevet alt for lang og bliver fjernet
Hung fortalte, at han især er glad for at arbejde i drivhuset, men i det hele taget kan han lide gartnerarbejdet. Han kan lide at arbejde med jorden og planterne, og gartnerarbejdet i Den Gamle By er varieret, eftersom der både er gartneri med drivhuse og planter på friland, der er prydhaver og køkkenhaver. Desuden varierer gartnernes arbejde med årets gang og vejrets vekslen. Derfor er der ikke kun meget at se til, men også meget forskelligt at lære, og det er selvfølgelig en stor fordel for en gartnerelev.
Undervejs rundt i Den Gamle By fortalte Hung mig, at han har været glad for sit gartnerarbejde lige fra begyndelsen. Kollegerne tog godt imod ham, så han med det samme blev en del af gartnerafdelingen, og som han sagde, giver Gitte ham frihed under ansvar til at passe arbejdet.
Mens jeg skriver dette, har Hung ferie, og efter ferien tager han fat på det andet af uddannelsens tre skoleforløb i Beder. Så vender han heldigvis tilbage til os, for bortset fra skoleforløbene kan han have hele gartneruddannelsens treårige elevtid her i Den Gamle By.
Uhm, små mælkebøtteblade og en gartnerelevs fingre!
Da Hung havde fortalt mig om sin arbejdsdag torsdag den 4. juli, blev vi enige om, at vi også lige skulle se til gæssene. De gik og gjorde sig til gode med noget græs nede ved åen. Da Hung dukkede op med nogle små mælkebøtteblade, syntes gæssene alligevel, de var mere interessante end græsstråene, og desuden kunne de nappe Hung lidt i fingrene. Selv om han ikke brød sig om det sidste, tog han det nu med godt humør, og det var let at se, at Hung og gæssene godt kan lide hinanden.
En gartnerelev og tre gæs, der kan lide hinandens selskab