I løbet af sensommeren og den første del af efteråret kan der være et rigt blomsterflor i Den Gamle Bys gartneri, men efterhånden tager det af, der bliver længere mellem blomsterne, og nogle af dem bliver også noget blege i kuløren; blomsterne på en georgine kan tage sig meget anderledes ud i begyndelsen af november, end de gør i august. Og hvis georginerne får et snert af frost, er de færdige for det år. Om morgenen kan de stå smukt med hvide kanter af rim på blomster og blade, men når temperaturen stiger i løbet af dagen og kommer over frysepunktet, klasker de sammen og minder om våde karklude – eller måske en mellemting mellem våde karklude og brugte teblade. Så bliver de ryddet væk og knoldene bliver gravet op og gemt til næste år.
I det hele taget skal der ryddes op i gartneriet i slutningen af oktober og begyndelsen af november, når sommerblomsternes sørgelige rester ikke just er en fryd for øjet eller pryd for gartneriet. Jorden bliver ryddet, og der bliver gjort klar til at sætte blomsterløg, så man til foråret kan glæde sig over tulipaner og påskeliljer og pinseliljer.
I drivhusene sker der også forandringer. Størsteparten af potteplanterne fra det store drivhus, altså udstillingen Oldemors Potteplanter, bliver flyttet til overvintring i det lille drivhus, hvor det er lettere at holde en passende temperatur, så planterne ikke går til i vinterens løb. I det lille drivhus er årets plantesalg for længst slut, og der plejer at være solgt godt ud, så bordene er mere end halvtomme og har plads til vintergæsterne, men når alle de grønne gæster er ankommet, er der igen blevet trængsel. Så skal gartnerne være meget omhyggelige, så ingen bliver overset, men alle får vand en gang eller to om ugen i løbet af vinteren.
Nogle potteplanter kan dog overvintre i det store drivhus, men efter udvandringen bliver der god plads mellem dem. Så skal hylderne gøres rene med kost og klud. Dels er det hovedrengøring, dels er det klargøring til julesalget.
Som det fremgår af gartnernes huskesedler, er opgaverne mangeartede. Når der står ‘Sanse kaktus øverst’ kan det tage sig mystisk ud for mange af os, men det betyder ikke noget i retning af, at min kollega Astrid skal huske at stikke sig på en kaktus, så hun mærker den; her er ‘sanse’ sønderjysk for at passe og pleje, så det betyder, at hun skal klatre op til øverste hylde for at nippe og klippe en kaktus.
Så skal der købes ind, og gartnerafdelingens indkøb er mangeartede. Hvert år bliver der lavet juleudstillinger rundt om på museet for at fortælle om danskernes jul gennem tiden, og til mange af dem skal der bruges juletræer. Dem anskaffer gartnerne, og de bringer dem også ud i husene og sætter dem på fod. Det kræver juletræer i lange baner. Desuden skal der anskaffes afskåret gran, for en af udstillingerne i Borgmestergården består af en granhytte så stor, at en voksen mand og nogle børn kan kravle ind i den – hvad publikum dog ikke har lejlighed til, hytten står bag en glasvæg. Der skal også hænges granguirlander op i flere gader. En af dem er Søndergade, hvor boghandleren og isenkræmmeren har til huse. I den del af byen er vi efterhånden nået op efter år 1900; før den tid var der ikke julepynt i byernes gader. En anden er Havnegade i Den Moderne By, hvor der bliver hængt 140 m guirlander af rødgran på 11 trærafter, hvorefter elektrikeren kommer og sætter lysene på. Og der skal anskaffes gran til salg, så købelystne gæster kan få et bundt eller to med hjem. Desuden bliver der købt enebær, både små træer eller buske, der sælges i potter, og afskårne enebærris. Til det grønne hører også grene af kristtorn med røde bær.
Nogle dage før de første juletræer skal sættes på fod, tager to af gartnerne på indkøb og vender hjem med en lille lastbil fyldt med grønt.
Grantræerne er pakket ind i net, men de bliver pakket ud igen og stillet på højkant, så de kan genvinde den rigtige facon. Så kan Gitte Gartner prøve at gemme sig mellem dem, men det lykkes nu ikke særlig godt.
En anden form for gran er små pyramidegraner. En af gartnerne har stået ved det udendørs arbejdsbord og sat dem i potter, så de kan stå og vente på at blive afhentet af museumsassistenter, der møjsommeligt slæber dem tværs gennem byen. En stor potte med en lille pyramidegran og en masse jord er tung, men hvis man læsser dem på en trækvogn og kører af sted med dem, så vogn og graner hopper hen over brostenene og bliver rystet, er det tvivlsomt, om granerne står lodret, når de når frem til bestemmelsesstedet, som er en af udstillingerne i Dansk Jul.
Der bliver også fremstillet adventskranse til nogle af udstillingerne i Dansk Jul og adventskranse til salg, især i tiden op til 1. søndag i advent, som i år er den 2. december.
Når drivhuset er gjort rent, fortsætter arbejdet derinde med at gøre klar til julesalget. Ubegribelige mængder af urtepotter bliver vasket, så de kan bruges til hyacinter, alpevioler, juleroser, begonier, julestjerner, juletop og andre juleplanter. Urtepotterne har stået under gartnernes arbejdsbord, men nu bliver de ryddet ud og gjort klar til brug.
Foruden blomster bliver der hjemtaget mange andre varer; nogle hjemtages af museumsbutikken, andre af gartnerne selv, og udbuddet er mangeartet. Fra sidste års julesalg kan foruden alle blomsterne nævnes: Grankogler, fyrrekogler, lærkekogler, julepynt af halmstrå, julepynt af glas, metalhjerter til ophæng i vinduet og frugt til fortæring: æbler, pærer, kvæder og appelsiner.
Dertil kommer de adventskranse, som gartnerne selv fremstiller, og som nævnt gran, enebær og kristtorn, der dog ligger uden for drivhuset.
Og varerne skal ikke bare hjemtages, en del af forberedelserne er naturligvis at arrangere dem, så gæsterne ser, hvad der er at vælge imellem, når de kommer ind i det lille julemarked, som drivhuset rummer.
Så når vi frem til den dag, hvor Dansk Jul bliver åbnet officielt med udstillingerne rundt omkring i byen, og drivhusets julesalg åbner.
Og sidste år, da salget var i gang, fortsatte Astrid med at lave små, enkle adventskranse med julelys, så man kunne købe en utraditionel krans med hjem. Nu må det vise sig, om hun gør det samme i år.
Og så til allersidst: I det Herrens år 2017 blomstrede Clivia nok så fornøjet, da julen nærmede sig, i stedet for at vente til det tidlige forår, som den burde.