Lindetræ ved indgang til traktørstedet Simonsens have.
I den sidste tid har lydbilledet i Den Gamle By været domineret af den rasende hysteriske lyd fra en motorsav akkompagneret af de taktfaste, højlydte rystelser fra en spunsbankemaskine i den nye bydel.
Motorsavsmelodien er en uundgåelig del af beskæringsarbejdet af de store træer, og da det kan være temmelig farligt at beskære høje træer, var der bestilt professionel hjælp fra et firma udefra. Og i disse måneder er spunsbankelydene en del af dagligdagen i den nye bydel, hvor der graves ud til det kommende museum om Århus’ historie.
Mens træerne blev beskåret kom jeg til at tænke på den velkendte sang ‘Hilsen til forårssolen’ med tekst af Benny Andersen og musik af Povl Dissing, som synger den så smukt på sin karakteristiske indfølte måde. Sangen stammer fra Benny Andersens digtsamling ‘Oven visse vande’ fra 1981 og starter med ordene
“Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.”
Og med Povl Dissings sang i baghovedet blev lydhelvedet lidt lettere at udholde.
Nu er beskæringen overstået i denne omgang, og de barberede træer står helt nøgne. Hvis man ser træernes toppe op mod den forårsblå himmel ligner de flotte skulpturer. I det følgende en række fotos af “skulpturerne”.
Et af lindetræerne, som står langs åen.
Foden af piletræet, som står ved møllen for enden af rækken med lind.
Samtidig med beskæringen blev de gamle træer tjekket for sygdomme, for at forebygge at vore gæster ikke skal risikere at få en gren i nakken. Ved foden af dette piletræ blev der fjernet en af de tykke stammer.
Og her er toppen af piletræet ved møllen.
FØR. Den gamle hængepil med sommerhår.
Der er fordele ved at lægge beskæringsarbejdet først på året, dels er der ikke er så travlt med havearbejdet, dels letter det arbejdet at træerne endnu ikke har blade. Som man kan se på billedet af den gamle hængepil, ville det have været svært “at se skoven for bare træer” , hvis det skulle sommerbeskæres. Fotoet er fra august sidste år.
EFTER. Den gamle hængepil har smidt parykken.
Hasselbuskene på skråningen langs køkkenhaven og Frk. Wahlstrøms have blev beskåret af Den Gamle Bys egne gartnere. Som det fremgår af billedet foregik beskæringen ikke i farlige højder, man skulle derimod ned på knæ for at beskære og udtynde hasselbuskene.
Hasselkæppene bliver brugt i Købmandsgårdens Køkkenhave til opbinding og støtte af alle klatrende grønsager, især ærter og bønner.
Al denne beskæring giver en masse brænde, som nu ligger i store bunker oppe ved Gartnerhuset bag drivhusene, klar til at blive sorteret, savet og kløvet. Brændet bliver brugt året igennem til at fyre op i ildstederne i de huse, hvor der laves mad, f.eks. i Købmandsgårdens køkken.
Brændet er nu buret inde og klar til levering i husene med ildsteder.
Bien og blomsten, – og solen.
Benny Andersens ‘Hilsen til forårssolen’ slutter hvert vers med linjen “men når forårssolen skinner, blir jeg ung!, mens de tre sidste ord varierer fra vers til vers med …, står jeg op!, …, blir jeg varm!, …, blir jeg glad!, …, lever jeg!
Og med disse livsbekræftende ord og billedet af en glad lille bi, der soler sig i en hvid krokus, vil jeg slutte for denne gang.