Reparation af vinduer til gartneriets mistbænke
Sidste vinter påbegyndte vi istandsættelsen af fire af de gamle vinduer til gartneriets mistbænke. Så da julen var omme, stadsen pakket i kasser og det sidste juletræ var kørt til kompostering, fandt vi atter de gamle vinduesrammer frem fra Bulladen.
Ordet mistbænk kommer af tysk og betyder egentlig gødningsbunke. Møgbedets historie er lang. Grundidéen er at man udnytter den varme, der opstår når møget omsættes, så man kan starte dyrkningen tidligere og sikre småplanter mod nattefrost. Allerede i løbet af 1500-tallet begyndte man at raffinere denne dyrkningsform ved botaniske haver rundt omkring i Europa. Mistbænke lavet på hestemøg havde typisk bræddekanter. Det gælder også hovedparten af vores mistbænke her i Den Gamle By. Her benytter vi også udelukkende glasvinduer for at beskytte småplanterne mod kulde, vejr og vind. Tidligere har også trælemme, halmmåtter eller sågar rammer påspændt kanvas eller olieret papir været anvendt.
Sidste år var vinduesrammerne blevet renset for gammel maling, kitrester og ødelagte ruder. De steder hvor træet var for dårligt, var skaden blevet udbedret med lus. Rammerne var således klar til at komme ind og få grunder.
Før vi gik i kast med arbejdet var vi et smut på malerværkstedet for at hente både materialer, redskaber, råd og vejledning. Udstyret med grunder, pensler med stive svinebørster, stifttråd, linoliekit, kitteknive, kridtstøv og en historie fra sin egen læretid sendte Dorthe os tilbage til arbejdet med vinduerne. ‘Det er ikke nogen altertavle’ plejede hendes mester at sige, når han syntes hun var unødigt omhyggelig og brugte for lang tid på arbejdet.
Og hver gang kitten driller, minder vi hinanden om, at det jo ikke er nogen altertavle, og fortsætter arbejdet.
Skrevet af Astrid Steffensen, gartnerelev