Skovmærke, som lægeplante i Apotekerhaven. Odorate betyder duftende.
Lægeplanten skovmærke er sammensnerpende og krampestillende. Saften blev brugt som mavestyrkende og urindrivende middel, mod blæresten, underlivsbetændelse og som mildt sovemiddel.
Skovmærke eller Bukkar
En anden meget vigtig ting, som man brugte Bukkar til, var at lave grønne kranse, til at hænge op indendøres i stuen eller eks på lokummet. For planten indeholder kumarin, som når det tørrer afgiver en liflig duft alla frisk hø. I 1700- og 1800tallet var det en yndet beskæftigelse, og kærkommen indtægt, for de fattige, at tage i skoven, og lave disse kranse, til at sælge på markeder eller hos faste aftagere. Så derfor var jeg en smut i skoven, for at prøve mig ud i kunsten at lave grønne bukkar kranse.
En Bukkar krans bliver til…
Først finder man en lille ahorn plante eller lign, så man kan bøje en fin ring til at binde på. Der efter skal der laves mange små buketter med 7-10 stilke hver. Og der er tale om mange. 30 – 40 bundter. Derefter går man i gang med at vikle disse buketter på kransen. Jeg brugte fin myrtetråd, men andet kan også bruges.
Skovmærkeklemme, også til at hænge op, for duftens skyld.
Lige ledelse kan man skære en mindre hasselkæp og flække den. Og sætte skovmærker ind på rad og række, og til sidst binde for enden af pinden.
Cykelkurven fyldt med dagens fangst – skovmærke kranse, skovmærkeklemmer og liljekonvaller.
Det er ved at være sidste udkald for at lave kranse af bukkar, for man siger at når de begynder at blomstre, aftager duften af nyslået hø (kumarin), men det er nu ikke min opfattelse. Men derimod siger overtroen at efter 1. maj, resikerer man at heksene tisser på planten!