Åbner igen 10:00
Køb billet

Duften af 4711-parfumen

På udvalgte dage, er der mulighed for at besøge Schous Sæbehus, som er kendt for sine velduftende sæber og parfumeriprodukter. Ekspedienten fortæller gerne om de forskellige duftnuancer, og sammen kan I finde en unik sæbe eller duft til dig. 

Historien bag Schous Sæbehus

I 1920’erne var Schous Sæbehuse landets absolut største butikskæde. Med hele 846 filialer på landsplan allerede i 1927, har dens udbredelse været ganske imponerende. Til sammenligning havde eksempelvis Matas-kæden i 2014 ”kun” 294 butikker i Danmark.

C. Schous Fabriker
Schous Sæbehuse blev etableret som udsalgssteder for C. Schous Fabriker, der lå i København. Fabrikkerne producerede i 1920'erne hoved­sageligt sæbe- og parfumerivarer til den personlige pleje samt rengørings­midler til husholdningen. Der blev eksempelvis forhandlet et stort udvalg af håndsæber og sæbespåner, natursvampe, parfumer af forskellige mærker, smykker og hårpynt. Fra 1930'­erne og fremefter blev sorti­mentet udvidet til også at omfatte bl.a. keramik, trikotage, legetøj, lædervarer, papirvarer og smykker.

Fra Stoholm ved Viborg
I 2008 hjemtog Den Gamle By et kom­plet inventar fra et Schous Sæbehus etableret i Stoholm ved Viborg i 1925. I første omgang er facaden med vinduesudstillingen blevet genskabt med det originale vindues- og dør­parti. De oprindelige facadeskilte i sortmalet glas er rekonstrueret ud fra gamle fotos af Sæbehuset i Stoholm.

Åbningstider

Åbner kl. 11.00.

Ændringer kan forekomme.