Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Bevæg dig igennem Isenkræmmerens butik, hvor der findes noget til ethvert behov

Langs væggen hænger tidens vigtigste værktøjer, og på bordene finder du køkkentøj i træ og unikke saltglaserede krukker. Isen­kræmmeren har et bredt udvalg af varer - fra blåsøm til Bing & Grøndahl og værktøj - ligesom det var tilfældet i 1927. 

Historien bag Isenkræmmer S.P. Jepsen

Inventaret hos Isenkræmmer S.P. Jepsens stammer fra Borris i Vest­jylland, hvor disken og den store skuffereol blev fremstillet i 1908. Forretningen blev drevet af tre generationer Jepsen frem til 2004. I 2006 blev inventaret flyttet til Den Gamle By.

Historien om Isenkræmmere

Isenkræmmeren opstår i takt med industrialiseringen. Dels er næsten alle varer industrielt fremstillet, dels handler isenkræmmeren med alt det, der skal bruges til livet i den moderne by. Her kan håndværkerne købe værk­tøj, søm, skruer og beslag, når de skal bygge huse til fabrikkernes ansatte. Familierne kan købe blå emalje, porce­læn, glas og andet husgeråd til livet i de nye lejligheder alt imens børnene drømmer om bliklegetøj, dampmaskiner og støbejernskomfurer med bittesmå gryder. Legetøjsfirma­erne fulgte lige i hælene på industri­aliseringen. Så snart et nyt produkt kom på markedet, fulgte legetøjs­fabrikanterne op med kopier til børnenes brug.

Emaljeret køkkentøj
Det emaljerede køkkentøj rykkede ind i køkkenerne fra slutningen af 1800-tallet. Det skete sammen med gas­komfurerne, og her var de emaljerede gryder, potter og pander langt mere praktiske end brænde­komfurernes traditionelle messing- og kobbertøj. Madam Blå er en serie af blå emalje-kaffekander produceret af den danske virksomhed Glud & Marstrand indtil 1966.

Åbningstider

Åbner kl. 10.00.