Historien bag Gartneriet
1800-tallets potteplanter kom fra subtropiske egne, og trivedes i vindueskarmene i datidens hjem. Temperaturudsvingene var store bag det enkelte lag glas og kakkelovnsvarmen var tør. Der var varmt om dagen og køligt om natten, når ilden brændte ud.
Efterhånden som vi har fået centralvarme og termoruder, har de tropiske planter holdt deres indtog i hjemmene og de fleste subtropiske planter forsvundet fra stuerne, men har fået en vældig renæssance i udestuer og orangerier.
Formeringsdrivhuset
Formeringsdrivhuset var brændefyret. Om vinteren holdt gartnerne gang i ilden døgnet rundt. Varmen blev ført fra et lille brændkammer i drivhusets forreste rum gennem glaserede rør til skorstenen i husets anden ende. På den måde kunne man overvintre og formere de sarte og fremmedartede planter, som kom til Danmark i løbet af 1800-tallet. Formeringsdrivhuset er fra 1830 og stammer fra Geelsgård.
Når der er stiklinger nok, sælger gartnerne 30 – 40 forskellige duftgeranier. Iblandt dem er Rosengeranien eller Ørepineplanten, som den også kaldtes. Puttede man dens sammenrullede blade i betændte ører kunne de æteriske olier lindre betændelsen. Duftgeranier var populære i datidens hjem, da deres karakteristiske dufte friskede op i beklumrede stuer.
Paradedrivhuset
Det store paradedrivhus er fra ca. 1850 og stammer fra Bernstorff Slot i Nordsjælland. Her fremviste datidens gartnere de smukke og eksotiske vækster, de havde fremdrevet.
Paradedrivhuset huser en af Danmarks største samlinger af duftgeranier. Hver sort har sin duft, der kan minde om både abrikos, citron, chokolade, pebermynte, muskat, kanel, kamfer, kokos og hasselnødder.
Gartneriet
Anlægget består af tre rækker mistbænke, som bruges til bådeformering af både dyrkning og formering af urter, blomster og grøntsager. Ved siden af formeringsdrivhuset ligger gartneriets skærehave, hvor der fortrinsvis vokser blomster til snit. Her finder man fx tulipaner, gyldenlak, levkøjer, løvemund, frøkenhat og georginer.