Et sanseligt besøg i Erindringslejligheden
Målrettet demensramte
Erindringsformidlingen er målrettet mennesker ramt af demens, personale og pårørende. Den Gamle Bys totalmiljø giver demensramte besøgende sanseoplevelser, der kan hente erindringer frem. I historisk troværdige miljøer får de besøgende via lyde, lugte og smagsoplevelser åbnet til erindringer, som sygdommen ellers spærrer adgangen til.
En helstøbt tidslomme
Besøgene tager udgangspunkt i en 3-værelses lejlighed, der er indrettet som en helstøbt tidslomme fra 1950’erne, hvor man må røre, smage og være med til at ordne praktiske opgaver. I almindelighed er lejligheden ikke åben for besøgende, så ved at vælge et af nedenstående tilbud får du en særlig oplevelse i Den Gamle By.