En uforglemmelig dag i historiske rammer
Hold din konfirmationsfest i smukke omgivelser i Den Gamle By. Hvert lokale i Den Gamle By har sit helt eget særpræg – fyldt med historie, sjæl og stemning. Uanset om det er den højtidelige Møntmestergård eller en hyggelig gammel staldbygning, vil du og dine gæster føle sig henført til en anden tid. Alle lokalerne er autentiske og rummelige – med plads til spisning og hygge.
Velsmagende retter baseret på lokale råvarer
Den Gamle Bys kokke sammensætter en velkomponeret og velsmagende menu, som er baseret på danske, lokale råvarer, økologi og historie. Sæsonens urter, frugter og grøntsager høstes ofte i museets historiske haver og Den Gamle Bys bageri leverer friskbagt brød og konditorkager.
Vi tager selvfølgelig hensyn til allergikere og vegetarer.