Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Den Gamle Bys Center for Håndværk

I Den Gamle Bys over 100 årige historie har håndværket haft en central rolle i opbygningen og udviklingen af museet. I Den Gamle Bys Center for Håndværk samles en række særlige fagligheder med det formål at formidle, bevare og praktisere de traditionelle håndværk.

Det er med til at sikre, at man også fremover kan bevare og udvikle Den Gamle By på et højt niveau. Men det handler også om at hjælpe andre museer, ejere af bevaringsværdige bygninger, og bidrage til, at der fortsat findes de rette fagfolk.

Glemte håndværk og nye generationer
Mange af de fag, der før var almindelige, er gået i glemmebogen. Andre fag praktiseres af ganske få hænder, og er i fare for at forsvinde. Glemte håndværk kan være meget vanskelige at erstatte. De lever i hænderne på håndværkerne, og ikke på skrift i bøgerne.

Når der skal fremstilles vognhjul, bødkerkar eller udføres særlige restaureringsopgaver, er det svært at finde kvalificerede håndværkere. Derfor er det afgørende, at der hele tiden uddannes nye generationer af håndværkere.

Bevaring af kulturarv, materialeforståelse og cirkulær tænkning
Vi er forpligtede til, at bevare den kulturarv, viden og kunnen, som håndværk repræsenterer. Det sker ved at give færdigheder videre til næste generation, og ved at blive bedre til at dokumentere håndværk på nye måder.

Det handler ikke kun om bevaring. Traditionelle håndværksfag rummer en materialeforståelse, en cirkulær tænkning og afprøvede løsninger, som er værdifulde for at omstille byggeri og produktion i en mere bæredygtig retning.

Den Gamle Bys Center for Håndværk har fokus på tre hovedområder; uddannelse, formidling og håndværk.

Kontakt

Er du interesseret i at vide mere eller lave en aftale? Kontakt Den Gamle Bys Center for Håndværk på haandvaerk@dengamleby.dk eller ring inden for museets åbningstid.

Send en mail

+45 41 85 09 29

Rådgivning og arbejde ud af huset

Den Gamle By tilbyder vejledning, rådgivning og ydelser ud af huset. Se herunder, hvilke fagligheder der tilbydes. 

Håndværk ud af huset

Ekspertrundvisninger

Book en særligt tilrettelagt ekspert­rundvisning med en håndværker

Som privatperson, firma eller uddannelse kan du booke en ekspertrundvisning og høre, hvordan håndværkerne holder liv i gamle teknikker, når de restaurerer de gamle huse og genskaber bygningsdetaljer, inventar, haver og gademiljøer og dragter, så byen fremstår historisk korrekt.

Vælg mellem fagene tømrer, murer, maler, elektriker, gartner, smed, møbelsnedker eller brygger.

Ud­dannelser med håndværksfaglig relevans får 50% rabat på rundviser­honoraret.

Læs mere her