Åbner igen 10:00
Køb billet
År
År
2014

Vores tid 2000-2014

Dronning Margrethes Gade er et snapshot af året 2014. Vores tid på museum. 2014-gaden er en sivegade med gadeforretninger og butiks­center, som hedder HoLM1. Her er solcenter, 7-Eleven, bank, Block­buster, pizzeria og en gammel jazz­bar, der lugter af røg og ølsjatter. Kig ind til singlekvinden Rikke og besøg regn­buefamilien Isager. Besøg deres hjem og se interviews, der fortæller om deres helt almindelige liv med børn og arbejde. 

Tidsrejse i danmarkshistorien

1974

Velfærd og frisind 1950-1974

1974 er velfærdssamfundets stor­heds­tid. En tid præget af frisind, kvinde­bevægelse og eksperimenter med nye boformer, selvom det meste er som det plejede. Se slagterens ud­skær­inger, besøg minimarkedet, køb grammofonplader i Pouls Radio og nyd en Sarah Bernhardt med en kop kaffe i konditoriet. Mød gynæ­kologen, kernefamilien, kollektivet, pensionist­parret, hippie­parret og den grøn­landske studerende. Prøv lege­tøjet i Børnehaven og se de frække blade i Bogcentralen.

Tidsrejse i danmarkshistorien

1927

Moderne tider 1900-1927

I 1920'erne er byen blevet moderne med fortov, gadelamper, telefoner og farvestrålende gavlreklamer. Butikker præger gadebilledet. Besøg isen­kræmmeren, boghandleren, mode­forretningen og Schous Sæbehus, prøv telefonen hos central­bestyreren og se de nyeste modeller hos automobil­forhandleren. Det moderne Danmark er på vej.

Tidsrejse i danmarkshistorien

1864

Den gamle købstad 1600-1900

Besøg en dansk by, som den var på H.C. Andersens tid – og tidligere. Mød fortidens mennesker, se deres stuer og køkkener, og gå på opdagelse i deres haver. Kig ind i købmandsgården og køb en vaniljekrans hos bageren. Klap hestene, pas på gæssene og prøv stylterne. Byens huse er i bindings­værk og er flyttet hertil fra byer i hele Danmark. Se, hør, duft, smag, prøv, opdag – og forstå.

Tidsrejse i danmarkshistorien