Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Lejligheden er en helstøbt tidslomme fra 1950’erne

20.-21. april og 27.-28. april

Den Gamle By inviterer i to weekender indenfor i Erindringslejligheden, som til daglig danner ramme om museets Erindringsformidling.

Erindringsformidlingen er Den Gamle Bys særlige tilbud til borgere ramt af demens. Lejligheden er en helstøbt tidslomme fra 1950’erne, hvor gæsterne må røre, smage og være med til at ordne praktiske gøremål. Erfaringerne viser, at Den Gamle Bys totalmiljø kan åbne mange døre til erindringer.

I de to weekender er der mulighed for at komme på en gratis rundvisning i lejligheden. Der er rundvisninger både lørdag og søndag.


Tid og sted:

1. rundvisning – kl. 11

2. rundvisning – kl. 12

3. rundvisning – kl. 14

4. rundvisning – kl. 15


Mødested:
Udenfor Pouls Radio.

Varighed: Rundvisningen tager 30 minutter. 

Der er 15 pladser til hver rundvisning.

Billetter til rundvisningen kan bookes online eller rekvireres i billetlugen ved hovedindgangen efter først-til-mølle princippet. Rundvisningen er gratis, når entréen til Den Gamle By er betalt.

Køb din billet online her